Prøv gratis klik her



 

 




Svineblog      Mælkeblog      Markedsmanager      Kontakt Agrocom.dk

Innovation      Driftsfællesskaber      Driftsledelse      Rekruttertering

Tilmelding
Forside
Landmandspriser
Analyser & Anbefalinger
Svineblog
Mælkeblog
Uge resumé
Login
 
Udskriv     Vis arkiv 

Se anlyse klik på link nedenfor


Hvede      Byg      Majs      Rapsfrø      Gødning     WASDE

US Dollar     Renter     Råolie (Brent) 
   Sojaskrå    Fiskemel 

 

 

Mælk

 
Opdateret 26.10.2017 kl. 12:31
 
Adgang til Mælkebloggen er gratis men vil man have opdateringer på mail, kræver det tilmelding klik her
 
Opdateret 26.10.2017

Har forbrugerne ændret adfærd?

Smørpriserne er gået markant i vejret og har mere end fordoblet sig i de sidste års tid til et rekord højt niveau, men hvorfor dette skift i prisniveau på et tidspunkt, hvor priserne på skummetmælkspulver stadig er lave. Svaret kender ingen præcist, men der er ingen tvivl om, at om nogle år vil vi kunne se tilbage og se forklaringen stå lysende klart i historiebøgerne, men måske begynder de første svar allerede at komme nu.

Eksporten af fløde er nemlig steget til det dobbelte ud af New Zealand i perioden fra 2012 til 2016 og det amerikanske landbrugsministerium USDA forventer, at eksporten stiger fra 68.000 til 90.000 tons fløde i 2017. I Australien viser data fra Dairy Australia, at forbruget af sødmælk er steget med mere end ti procent i 2016, imens salget af skummetmælk er faldet med seks procent og den udvikling fortsætter åbenbart i 2017. Frem til og med juli er salget af sødmælk nemlig steget med 3,2 procent i 2017, imens salget af skummetmælk er faldet med 15,5 procent. Set over det sidste år er salget af frisk mælk samlet set gået op med 2,6 procent i Australien. 

Spørgsmålet er nu, om forbrugerne i Australien er specielle, eller om de australske data kan genfindes i resten af verden. I givet fald vil det få stor betydning for efterspørgslen efter fedtholdige mælkeprodukter som smør, fløde og frisk sødmælk.

Vi kender selvfølgelig ikke svaret på spørgsmålet endnu, men som regel lyver priskurven ikke og den viser, at der er sket et ekstraordinært skift i enten udbuddet af smør eller i efterspørgslen efter smørfedt. Ser man på udviklingen i mælkeproduktionen i de senere år, er det noget svært at få øje på et stort skift i udbuddet af smør. Mælkeproduktionen er jo ikke faldet og derfor skal svaret sandsynligvis findes på efterspøgselssiden.

Det kan således vise sig, at vi ser samme stigende efterspørgsel efter smør og smørfedtholdige mælkeprodukter i resten af verden, som vi allerede har set "Down Under". Eller skrevet med andre ord, at forbrugerne har skruet ned for fedtforskrækkelsen og nu tilsætter kosten "rigeligt smør".
 
 
 
Opdateret 20.10.2017

Mangel på smør i 2018

Efter et historisk prisrally på smørmarkedet er priserne faldet lidt tilbage og samtidig er priserne på skummetmælkspulver igen helt i bund. De lidt lavere smørpriser og bundpriserne på skummetmælkspulver har lagt pres på de hollandske spotpriser, som nu ligger under afregningspriserne overfor landbruget.

Dermed falder sandsynligheden for, at der kommer flere stigninger i afregningspriserne i 2017 og man må frygte, at 2018 bliver indledt med afregningspriser på det nuværende niveau eller måske lidt lavere. I vores seneste analyse havde vi sat næsen efter endnu en stigning i 2017 og yderligere en til to stigninger i første kvartal af 2018, men som det ser ud nu, bliver vi nok nødt til at skrue en kende ned for musikken i vores næste analyse, der offentliggøres i december.

Men betyder det så også, at vi nu står overfor starten på en større nedtur i afregningspriserne på mælk, hvor lave priser på skummetmælkspulver og et brat prisfald på smør trækker tæppet væk under afregningspriserne overfor landbruget? Næppe.
 
 

Højere priser Down Under

I en netop offentliggjort rapport fra det amerikanske landbrugsministerium er forventningen, at eksporten af smør ud af New Zealand blot vil stige med 2.000 tons i 2018 til 519.000 tons, imens eksporten ud af EU overhovedet ikke vil ændre sig og således fortsætte på de 185.000 tons, som eksporten vil nå i 2017. USDA lægger således op til fortsatte høje smørpriser i det kommende år og de begrunder deres forventning med en marginal stigning i mælkeproduktionen i EU i 2018 og en stigning i New Zealand på blot 0,5 procent. 

På agrocom.dk ser vi også et fortsat stramt smørmarked i 2018 og de lave priser på skummetmælkspulver kan reelt set reducere smørforsyningerne yderligere. Mejerierne kan nemlig enten skumme fløden og lave smør med det resultat, at de står tilbage med noget næsten værdiløst skummetmælkspulver, eller de kan vælge at bruge mælken som den er i osteproduktionen. Jo lavere priser på skummetmælkspulver desto højere skal priserne på smør være, før det bedst kan betale sig at skumme fløde til smør i stedet for at lave ost.

Endelig må man ikke være blind for, at det primært er i EU, at priserne på skummetmælkspulver er faldet i den seneste periode. På børsen i New Zealand er priserne nok faldet, men ikke meget og priserne ligger fortsat dobbelt så højt, som de gjorde i 2015.
 
 

Smørpriserne korrigerer lidt efter et historisk prisrally

 

Oktober analysen

Resumé

Afregningspriserne på mælk fortsætter i vejret godt hjulpet af rekordpriser på smør, men priserne på skummetmælkspulver ligger stadig underdrejet. De højere afregningspriser står således på et ben og man må frygte, at afregningspriserne klapper sammen, hvis smørpriserne kollapser. Den gode nyhed er dog, at der endnu ikke er tegn på afslutning på smørmarkedet og at de globale priser på skummetmælkspulver viser positive takter.

P.S.  Du kan tilmelde dig agrocom.dk´s mælkeblok gratis klik her
 
 

 
 
 

Hvor topper smøret?

Med tæt ved en tredobling af smørpriserne siden starten af 2016 og med priser som ligger markant over det interval, som var det typiske i "gamle" dage, er smørmarkedet en eventyrfortælling, som alt andet lige burde forgylde de mennekser, som producerer smøret. I følge lærebøgerne har forgyldte mennesker det imidlertid med at øge produktionen, så de via den højere prodkution til høje priser bliver endnu mere forgyldte.

Samtidig er teorien også, at når priserne på et produkt når op i højderne, vil forbrugerne reducere forbruget af produktet og søge efter alternativer til det dyre produkt. Når producenterne øger produktionen og forbrugerne smører mindre tykt på brødet, bliver stigningen i produktionen overgjort og forbruget bliver reduceret for meget. Dermed forsvinder det underudbud, som drev priserne op i de tynde luftlag og tæppet bliver trukket væk under priserne.

Nu er det imidlertid sådan, at det ikke er ren smør, der kommer ud af patterne på køerne, men der kommer også andre mælkeprodukter, som ikke er steget i pris på samme måde. Smørproducenterne oplever således ikke, at de bliver forgyldte. Javel de er måske ikke i samme sorte hul, som for 1½ år siden, hvor en bølge af konkurser rullede hen over mælkeproducenterne, men guld og grønne skove er der endnu ikke tale om.

Dertil kommer, at vi i krisetider ser tendens til, at luksusvare, som guldure, minkskind, luksus biler og så videre bliver efterspurgt mere og som vi ser det, er de høje smørpriser også en konsekvens af det fænomen. Men man må heller ikke være blind for, at de andre fedtstoffer, nemlig vegetabilske olier, også er i en stigende pristrend. Der er således ikke så mange penge at spare, hvis forbrugerne skifter smør ud med olie i madlavningen.
 
 

Hvornår kommer hjælpen fra pulvermarkedet?

At afregningspriserne på mælk ikke er steget i samme omfang som smørpriserne, skal især ses i lyset af, at priserne på skummetmælkspulver stadig er helt i bund og stadig ligger og roder på EU´s interventionsprisniveau. Mejerierne køber kort og godt mælk op ved mælkeproducenterne, skummer fløde og sælger overskudsskummetmælkspulveret til intervention, eller til eksport til priser som ligger tæt på interventionspriserne. Køberne på verdensmarkedet ser nemlig ingen grund til at byde priser, der er meget højere, end de priser som EU kommissionen vil betale, men ser vi på prisudviklingen på pulverbørsen i New Zealand, kan det måske snart vise sig, at køberne får grund til at øge deres interesse efter skummetmælkspulver fra EU landene.

Priserne på skummetmælkspulver på børsen i New Zealand har nemlig afsluttet en nedtrend, da de brød over 2.500 dollar sidste år og i sommer så vi et opadgående gennembrud ud af en faldende kile. Dermed har markedet dannet en såkaldt kop med et håndtag og efter sådan en kommer ofte et forløb, som er 1 til 1½ gange størrelsen på koppen eller skrevet på en anden måde, nemlig at priserne skal tilbage imod området imellem 4.500 og 5.200 dollar i løbet af de kommende seks til 18 måneder - eller måske højere. I den seneste periode har vi dog set noget fald, men bliver priserne afvist her ved oversiden af den faldende kile, får vi reelt set bundformationen bekræftet. Det samme kan man skrive, hvis priserne bryder over 3.700 dollar.

Endelig er det interessant at notere sig, at vi ser samme vendingstendenser for en lang række af de øvrige råvarer. Hvede, majs, råolie, kul ja kul er faktisk foran, vegetabilske olier, slagtesvin, elektricitet, gødning og så videre. Flere år med faldende råvarepriser i perioden fra 2012 til 2016 har åbenbart reduceret råvareproduktionen og mange års lempelig pengepolitik har atter sat gang i den globale økonomiske vækst. Lavere produktion af råvarer og øget forbrug er i følge lærebøgerne konsekvensen af lave priser. Eller skrevet med andre ord ser vi nu konsekvensen af et tabsgivende råvareprisniveau og priserne på råvarer skal nu op i en periode, inden råvareproducenterne igen får lyst til at trykke på speederen.
 
 

Verdensmarkedspriserne bunder


 
 
 

Teknisk analyse

Efter brud over 22 euro i 2016 så vi afslutningen på en langsigtet faldende trend i spotpriserne på mælk i Holland og efter brud over 27 euro vendte den langsigtede trend til stigende.

Vi har efterfølgende set en dyb korrektion tilbage til oversiden af 27 euro, hvor priserne blev endegyldigt afvist, da priserne brød over cirka 35 euro tidligere på året. Den afvisning bekræfter reelt set gennembruddet over 27 euro og således trendvendingen til stigende og det gør bruddet over 42 euro også.

I de seneste uger er spotpriserne faldet lidt tilbage til oversiden af netop 42 euro og man kan ikke udelukke lidt mere nedadgående. Vi skal dog se priserne under 37 euro, inden den mellemlange trend vender tilbage til faldende og under 30 euro inden den lange trend vender tilbage til faldende. Bryder spotpriserne under 37 euro, bliver det svært at nå nedenstående forventninger i første del af 2018 og bryder spotpriserne under 30 euro, er vores forventninger nedenfor skudt meget ved siden af målet. Sådanne gennembrud ligger ikke i kortene på nuværende tidspunkt hverken grundlæggende eller teknisk set, men det er her, at vi finder bagkanten på vores forventninger.

Bryder priserne over 45 euro efter den igangværende korrektion, bliver den lange stigende trend atter bekræftet og herefter er det ret sikkert teknisk set, at priserne vil gå imod rekorden i 52 euro - eller måske højere. Brud over 52 euro øger således sandsynligheden for, at afregningspriserne i 2018 bliver bedre end i 2017, men også muligheden for, at vi bliver nødt til at opjustere vores forventninger og det gør vi naturligvis gerne.
 
 

 
 
 

Vores forventning

I kroner pr kg Året før Tidligere
forventning
Nuværende
forventning
Ændring
4. Kvartal 2017 2,33 kr - kr 2,95 kr - kr
Hele året 2017 2,10 kr - kr 2,75 kr - kr
         
1. Kvartal 2018 2,68 kr - kr 3,10 kr - kr
2. Kvartal 2018 2,59 kr - kr 3,25 kr - kr
3. Kvartal 2018 2,77 kr - kr 3,10 kr - kr
3. Kvartal 2018   - kr 3,00 kr - kr
Hele året 2018   - kr 3,11 kr - kr
 
Det er klart, at ovenstående prisforventninger til Arla´s acontopris er dannet med "det store amerikanske øjemål" og for os betragtes alt inden for cirka +/- 15 øre som godt ramt og +/- 25 øre anser vi som rimeligt godt ramt - Forecasting isn't an exact science!
 
Som noget nyt i vores analyse af mælkemarkedet tilføjer vi også et forventningsskema, hvor man kan aflæse vores forventninger til udviklingen i afregningspriserne på mælk i Danmark basis Arla´s aconto pris pr kvartal og så kan du jo bruge de forventninger til budgettet. Det er klart, at det er svært at spå om fremtiden og forventningerne skal mere ses som et niveau end som en eksakt pris. For os er alt inden for +/- 15 øre rigtigt godt ramt og +/- 25 øre anser vi som rimeligt godt ramt. Så hvis du vil lave budget med livrem og seler, skal du trække 15 til 25 øre fra vores forventninger.

4. kvartal: Der bliver mangel på smør til risengrøden, siger Arla, men selv om priserne på skummetmælkspulver viser langsigtede positive takter, forventer vi ikke en afgørende ændring af niveauet på mælkepulver i den sidste del af året. Vi ser således én stigning mere i afregningsprisen inden nytår og et gennemsnit for kvartalet på 2,95 kroner. Dermed ser vi også et gennemsnit for 2017 på 2,75 kroner. Det er vel et ok gennemsnit for de fleste mælkeproducenter og hvis det ikke er, skal i enten kigge grundigt på jeres omkostninger eller overveje at lave noget andet end at malke køer.

1. og 2. kvartal 2018: Vi forventer, at priserne på smør er tæt på målet, men også smørhandel på et højt niveau i det meste af 2018. Vi forventer også, at de langsigtede positive takter på skummetmælkspulver vil slå mere igennem i det kommende år og derfor ser vi fortsatte stigninger i første halvdel af 2018 til 3,10 kroner i gennemsnit i 1. kvartal og 3,25 kroner i gennemsnit i 2. kvartal.

3. og 4. kvartal 2018: Her er vi naturligvis længere ude og derfor er forventningen præget af lidt forsigtighed. Vi indregner lidt lavere smørpriser, men dog også noget højere priser på skummetmælkspulver end de nuværende. Samtidig er dollaren, pundet og den økonomiske vækst faktorer, som kan få betydning for afregningspriserne på mælk i Danmark i 2018 og 2019.

I den forbindelse er den gode nyhed, at det ser ud til, at væksten fortsætter frem imod 2020 og at den lange dollartrend faktisk er stigende, samt at dollarmålet i perioden frem imod 2020, der ligger i 7,75 til 8,25 kroner, er intakt trods den dybe korrektion hen over sommeren. Endelig viser pundet tegn på vending. Vi lægger op til et lille fald i afregningspriserne i anden halvdel af 2018, men vi bliver ikke overrasket, hvis vi bliver nødt til at opjustere forventningerne i de kommende analyser. Ja faktisk kan 3,50 kroner komme i spil i 2018 eller 2019, men det er for tidligt at sende sådan en forventning i omløb, fordi vi endnu ikke har set de afgørende gennembrud, som med sikkerhed vender pundet og dollaren efter den dybe korrektion hen over sommeren. Eller skrevet med andre ord forventer vi at 2017 bliver et godt år for mælkeproducenterne, at 2018 bliver bedre og måske rekord godt, hvis dollaren og pundet giver os lidt medvind på cykelstien. Endelig ser vi ingen stor nedtur til området under 2,50 til 2,75 kroner på denne side af 2020. Dermed ikke være skrevet, at vi aldrig rammer 2,00 kroner igen!

Endelig vil vi gøre opmærksom på, at overlevelse ikke handler om høje afregningspriser, men om lave omkostninger. Det er dem, som kan stå igennem en periode med lave afregningspriser, som overlever og som tjener penge, når det er hverdag på mælkemarkedet. Dem der har behov for høje afregningspriser, tjener ingen penge, når det er hverdag på mælkemarkedet og de dør, når afregningspriserne er i bund. Grafen nedenfor viser det langsigtede interval i afregningspriserne og kunsten er, at holde kostprisen pr produceret kg mælk i de nedre 25 procent af det langsigtede handelsinterval. Kan du det, tjener du penge det meste af tiden og mange penge når priserne er i top. Samtidig bliver det dig, som køber op, når priserne er i bund og konkurserne rammer mælkeproduktionen.
 
 

Langsigtede handelsinterval





 
 

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer)

Informationerne som ”Dagens Update” bygger på, kommer fra kilder, som agrocom.dk finder pålidelige, men agrocom.dk påtager sig ikke ansvar for deres rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af ”Dagens Update” informationer, analyser og forventninger.

Anbefalingerne, analyserne og forventningerne til prisudviklingen, som man finder i ”Dagens Update”, kan ændres uden varsel.

”Dagens Update” er til personlig brug for agrocom.dk’s abonnenter og må ikke kopieres samt videre distribueres.

”Dagens Update” skal anses som et hjælpeværktøj i forbindelse med afdækning af abonnenternes markedsrisiko i deres virksomhed – hedging – og der er ikke tale en investeringsanalyse eller investeringsanbefalinger.

Man skal være opmærksom på, at risikoen for tab i forbindelse med handel med valuta, optioner og futures er betydelig. Man bør derfor overveje, om man har økonomisk styrke til at bruge den form for instrumenter, inden man afdækker sin markedsrisiko med dem.

Det store potentiale der er i handel med futures, optioner og valuta kan både arbejde med dig, men også imod dig.

Man skal være opmærksom på, at handel med futures, optioner og valuta i høj grad kræver psykologisk overskud og man bør derfor overveje, om man har psykologisk styrke til at bruge den form for instrumenter, inden man afdækker sin markedsrisiko med dem.
 
 

Tilbage til Analyser og Anbefalinger